Regnskabsmedarbejder søges  

  retur
Da vores bogholder ønsker at gå på pension, søger vi en faguddannet og erfaren regnskabs- og administrationsmedarbejder til økonomistyring og koordinering af administrative opgaver.

Vores nye kollega får ansvar for museets økonomi- og lønopgaver samt sekretariatsfunktioner. Du har dokumenteret erfaring med budgetansvar og økonomistyring af større projekter, gerne også i EU-regi. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og rutineret med relevante digitale programmer, såsom Dynamics 365 Business Central, e-conomic, Visma/Bluegarden og Danløn foruden Excel, og har lyst og evne til at bidrage til fortsat udvikling af et kollegialt miljø i en dynamisk projektorganisation.

Vesthimmerlands Museum er et statsanerkendt museum og har arkæologi og nyere tids kulturhistorie som sine faglige ansvarsområder i Vesthimmerlands Kommune. Museet består af de fire afdelinger Vesthimmerlands Museum, Stenaldercenter Ertebølle, Vikingeborgen Aggersborg, Lokalhistorisk Arkiv og har tre støtteforeninger med en lang række frivillige medarbejdere tilknyttet. Vesthimmerlands Museum driver den bygherrebetalte arkæologi i kommunen og omsætter for mellem 11 og 13 mio. Kr. årligt.

Stillingen er på 32 timer om ugen med tiltrædelse d. 1. maj eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten på det kommunale område for administration og IT (30.11). Endelig indplacering vil ske efter en konkret vurdering af dine individuelle kompetencer, men der tages udgangspunkt i assistenter på grundlønstrin 22. Ansøgning med relevante bilag sendes til mail@vmus.dk. Ansøgningsfrist er søndag d. 3. marts.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Broder Berg på tlf. 21 37 83 23.