Pionertiden

 
I løbet af anden halvdel af 1800-tallet begyndte Aars at udvikle sig fra en lille landsby på den støvede landevej mellem Hobro og Løgstør til et lokalt handels- og håndværkercentrum, hvor områdets landbefolkning kunne indkøbe fornødenheder til gårdenes drift og husholdning. Indførelsen af næringsfriheden i 1857 gjorde det muligt for håndværkere og handlende at slå sig ned udenfor købstæderne og her viste Aars sig at have en interessant placering. Der var langt til de nærmeste købstæder, og rundt om byen var der et stort kundegrundlag på de mange gårde.

I løbet af 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at udvikle sig med de mange tilflyttere, hvor bageren Petrea Christensen, købmand S.N. Hansen, skomager Svendsen, Brødrene Hestbech, snedkermester Svenstrup sammen med mange andre slog sig ned i byen og indledte forvandlingen fra søvnig landsby til livlig håndværker- og handelsby. Den nuværende Himmerlandsgade følger den gamle landevej, og begge sider af vejen blev hurtigt bebygget. Allerede omkring år 1900 var det svært at erhverve en grund på hovedgaden. Herefter fulgte bebyggelserne på de omkringliggende veje, såsom Søndergade, Gislumvej, Tingvej og Gl. Skolevej.
 
Det var ikke kun virksomheder, de tilflyttende skulle opbygge, men faktisk en helt ny by med alle de funktioner, der hører til. I de fleste tilfælde blev der opført et hus i to etager med virksomhed/forretning i stueplan og med privat beboelse på første og anden sal. 

Herudover opbyggede man et aktivt foreningsliv, hvor Sangforeningen Fremad og Aars Borger- og Haandværkerforening fik afgørende betydning for udviklingen i Aars. Det var her, man skabte fællesskaber og drøftede byens udvikling, og de fleste udviklingstrin i de første mange år kan spores tilbage til disse foreninger.




Jens Kristian Nielsens maleri af Aars omkring 1870, der viser hvor lille en landsby Aars var på dette tidspunkt