Aars

  retur
Magt og uro i oldtidens Aars

Omkring Aars har arkæologer fra Vesthimmerlands Museum fundet flere befæstede landsbyer og gårde, der vidner om, at området var plaget af uro i jernalderen. Borremosefæstningen, der blev anlagt på en holm i Borremose omkring 300 f.Kr., har længe været kendt. Den befæstede landsby på mindst 15 gårde, da den var størst, blev udgravet i 1940'erne. Rundt om landsbyen havde datidens folk anlagt en 4 meter bred og 1,5 meter dyb voldgrav. Som et skjult våben under vandets overfalde havde beboerne anbragt tilspidsede egepinde, der skulle afholde uvelkomne gæster fra at forcere voldgraven og angribe byen. Forsvarsværket bestod også af en vold og en stenbrolagt vej, der førte fra det tørre land til befæstningen. Det omfattende forsvarsværk vidner om en urolig tid, hvor almindelige mennesker måtte bosætte sig på sikre steder for at opretholde en normal levevis. Fra fæstningen kunne beboerne nemlig kontrollere trafikken fra nord-syd og øst-vest og dermed forberede sig på angreb. Befæstningen blev fraflyttet omkring 130 f.Kr.; måske man gik fredeligere tider i møde?

Kun 2 kilometer fra Borremosefæstningen ligger Fuglsang-fæstningen fra tiden omkring 250 f.Kr., der også var omgivet af mose. To voldgrave beskyttede mindst 15 huse og en 2,5 meter bred port gjorde det muligt for beboerne at kontrollere adgangen ind og ud af bebyggelsen. Den ene voldgrav var 2,5 meter bred og ca. 100 m. i længden, mens den mindre voldgrav var omkring 1,5 meter bred og ca. 40 meter i længden. Ligesom Borremosefæstningen kan Fuglsang-fæstningen også have været beskyttet yderligere med en vold.

600 meter nord for Fuglsang lå Gundestrup-bebyggelsen, der var på størrelse med 10 fodboldbaner. Her har arkæologerne fundet 35 huse, men flere kan dukke op ved fremtidige udgravninger. Bebyggelsen var beboet i årene 500 f.Kr. til år 1 f.Kr., men kan have været i brug allerede i slutningen af bronzealderen (700-500 f.Kr.) og helt frem til midten af jernalderen (1-200 f.Kr.). Flere af husene var indhegnet, og den største af gårdene havde endda et kraftigt palisadehegn. Ved Baunehøj har arkæologer ligeledes fundet et kraftigt palisadehegn bestående af stolper på 30 centimeter i diameter. Hegnet beskyttede en gård bestående af et langhus og et udhus, der blev anlagt samtidig med Borremosefæstningen.

Befæstningerne og forsvarsværkerne er spor efter en urolig tid og et samfund under pres. Klimaforandringer kan være synderen, da undersøgelser har vist, at klimaet var fugtigere og køligere, hvilket kunne skabe problemer i forhold til bl.a. afgrødernes vækst og dermed knaphed på føde. Husdyr samt landbrugsvarer skulle muligvis beskyttes for plyndrende krigere. For at dulme gudernes vrede og bede om bedre tider ofrede man mennesker og værdigenstande i moserne.
En anden mulighed er, at Fuglsang var barakker for en forsamling af krigere. Dette ville gøre Fuglsang-fæstningen til en trussel og kan forklare opførelsen af befæstede landsbyer og palisadehegn. Den egentlige årsag er endnu uvis, men forhåbentlig kan fremtidige udgravninger løfte sløret for, hvilke forhold menneskene omkring nutidens Aars levede under i første halvdel af jernalderen. En ting er sikkert, vold og konflikt herskede i oldtidens Vesthimmerland.


Sommer, sol og kølende is fra Aars

I flere årtier kunne borgere i Nord- og Midtjylland nyde lækre, kølende Himmerlands Is fra Aars. Peder Sauer (1878-1961) var manden bag de iskolde fristelser. Han kom oprindeligt fra Mors og var uddannet mejerist. Han havde tidligere været bestyrer på andelsmejeriet i Sejerslev på Mors og på Bjørnsholms gamle mejeri. Senere købte han mejeriet Vitskøl i Overlade. Peder Sauer var en driftig herre for i 1928 oprettede han Mejeriet Himmerland (også kendt som Sauers Mejeri og senere Sauers Ismejeri) på Nibevej 2 i Aars. Sauer blev dog ikke fri for konkurrence, for det nyetablerede mejeri var ikke det eneste i byen. Siden 1891 havde Aars Andelsmejeri haft til huse på Himmerlandsgade 44.

Mejeriet Himmerlands isproduktion startede i 1930 og den lækre is blev hurtigt kendt vidt og bredt. Allerede i 1948 var succesen så stor, at der dagligt blev produceret 10.-15.000 ispinde og ca. 1.000 liter iscreme på mejeriet, som blev distribueret til Nord- og Midtjylland. Himmerlands Is var derfor ikke kun en favorit i hjembyen, men opnåede en status som i dag er overtaget af de lokale favoritter fra Vebbestrup og Ryå Is.

I 1952 valgte Peder Sauer at omdanne mejeriet til et aktieselskab, hvor ledelsen bestod af Sauer selv som direktør, samt sønnen Gunnar og mejeribestyrer Oluf Jensen. Overalt i bybilledet kunne man se reklamer for isene. På Himmerlandsgade i Aars reklamerede mejeriet for isen med ordene "STOP og spis - en SAUER IS" og på Gislumvej stod ordene "Hold ind og spis - en Himmerlands Is" på et stort skilt. I sommersæsonen var det svært ikke at følge disse ord.

Den normale mejeridrift stoppede d. 28. september 1960, men produktionen af is fortsatte på Nibevej. Tredje generation blev en del af virksomheden i 1977, da Gunnar Sauers søn Torben blev medejer. Isproduktionen blev flyttet til Keldalsvej i Aars året efter, hvor en spritny fabrik stod klar. Fabrikken blev dog solgt til Eventyr Is i Aalborg blot tre år senere.

Peder Sauer formåede meget i sin levetid, udover at forsyne Nord- og Midtjylland med iskolde drømme. Han stod også bag mange tiltag i byen. Eksempelvis var han med til at oprette Himmerlands Eksportsamlestalde, formand for Aars Borger- og Håndværkerforening i en årrække, formand for Aars Frysehus, formand for Kirkeligt Samfund for Aars og Omegn, formand for Aars Elværk og endelig medlem af Aars Sogneråd. Peder Sauer var i sandhed en driftig herre.