En særdeles veloplagt tidligere statsminister var lørdag den 13. november på en rejse tilbage i familiehistorien, da han besøgte Vesthimmerlands Museum for officielt at åbne særudstillingen "ANBRAGT - Livø Anstalten 1911-1961". Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var nemlig en af de 743 mænd, som i perioden var anbragt på isolationsanstalten. Syv år blev det til på Livø, men anbringelsen fulgte ham resten af livet, hvor det at være stemplet som "åndssvag" gjorde det svært af finde fodfæste i 1930'ernes kriseramte Danmark. Ikke desto mindre blev Oluf senere far til en statsminister.
Åbningen var kulminationen på flere måneders arbejde med at indsamle genstande og gennemgå nye arkivalier, som i sommeren 2020 kom museet i hænde. Sammen med udvalgte patientjournaler, herunder netop Oluf Nyrup Rasmussens, er de nu udgangspunktet for særudstillingen, som kaster nyt lys over de 50 år, hvor Livø husede såkaldt "asociale, kriminelle, moralsk åndssvage" mænd. De to historikere bag, museumsinspektør Maria Clement Hagstrup og historieprofessor Poul Duedahl, kunne ikke have ønsket sig en bedre åbning, som udover Nyrups nuancerede tale, der både forholdt sig til det samfund, som gjorde ø-anstalter mulige, og ikke mindst stoltheden over den far, der mod alle odds skabte sig en familie og en tilværelse som filmoperatør, også bød på premiere på en helt ny og smuk sang om mændenes ø. Passioneret og på smukkeste vis lod Louise Støjbergs de smukke toner fra sangen "Under månen, over tiden" fylde museets rum og skabte en helt særlig stemning forud for åbningstalen.
Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, fordi det netop er en helt central fortælling af national værdi, som bliver udfoldet i museets to store Per Kirkeby sale. "Fortællingen om Livø Anstalten er fortællingen om det spirende, danske velfærdssamfund, som sikrer rettigheder for en bred gruppe af befolkningen, men som altså også får alvorlige konsekvenser for samfundets uønskede", forklarer museumsinspektør Maria Clement Hagstrup. For vejen væk fra Livø blev for mange af mændenes vedkommende efter 1929 at "takke ja" til at lade sig sterilisere. På den måde sikrede man sig fra samfundets side, at de ikke var medvirkende til at nye "unyttige" borgere blev sat i verden.
Mere end 200 interesserede besøgende havde på dagen fundet vej til Aars, hvor der var trængsel for at komme rundt og få et indblik i et stykke dansk socialhistorie. Udstillingen er blevet overvældende positivt modtaget og har siden åbningen trukket mange besøgende fra hele landet.
Særudstillingen kan opleves til og med den 17. april 2022.