Harald Blåtands fem ringborge fra vikingetiden er unik verdensarv
De to nordjyske ringborge Aggersborg og Fyrkat er nu officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket fører til flere turister, en forlænget højsæson og flere arbejdspladser. Borgmestre og museumsdirektører jubler. Udnævnelsen er desuden en blåstempling af et nyt og stærkt samarbejde mellem fem museer på tværs af Danmark.
Sammen med landets tre øvrige ringborge - Nonnebakken, Trelleborg og Borgring - som vikingekongen Harald Blåtand byggede omkring år 980, er Aggersborg og Fyrkat blevet optaget på FN-organisationen UNESCOs prestigefyldte liste over verdensarv. En liste, der ligeledes tæller blandt andet pyramiderne og Den Kinesiske Mur.
Den officielle udnævnelse fandt sted i forbindelse med UNESCOs Verdensarvskomités årlige kongres, der i disse dage udfolder sig i Saudi Arabien.
Med udnævnelsen forventes flere besøgende til ringborgene, da UNESCOs verdensarvsliste ses som et særligt kvalitetsstempel for steder, der er værd at rejse langt for at opleve. Erfaring fra andre UNESCO-sites viser, at man ved en udnævnelse som verdensarv generelt kan forvente mindst en fordobling af besøgstallet, og at højsæsonen forlænges.
Jubel hos nordjyske borgmestre
Stemplet som verdensarv vækker derfor stor glæde i både Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner, hvor de to nordjyske ringborge har hjemme.
"Vi taler her om selve dannelsen af en nation, når vi ser på vores ringborge. De rummer alt fra storhed, kultur, DNA, historik og skabelsen af vores land - og derfor vækker det både stor stolthed og glæde, at de fem Ringborge nu er udpeget til UNESCOs verdensarvsliste. Og set med et vesthimmerlandsk perspektiv, så vil Aggersborg med indtræden på UNESCOs verdensarvsliste medføre et enormt kvantespring, når vi taler turisme og besøg i vores kommune og destination. Et fyrtårn markedsført på internationalt niveau," siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen.
"At det er lykkedes at få ringborgene på Verdensarvslisten får stor betydning - ikke mindst for Nordjylland. Det vil tiltrække mange flere gæster til området til gavn for ikke bare museerne, men også de omkringliggende attraktioner - og hele turistindustrien i området. Vi glæder os over udnævnelsen og ser frem til at byde de forhåbentlig mange turister og besøgende velkommen, " tilføjer borgmester Mogens Jespersen i Mariagerfjord Kommune.
Formidling og forskning højnes
At blive udnævnt til verdensarv anses af de fem museers direktører for at være en trædesten, der kan bruges til at optimere formidlingen på de enkelte borge. Det skal ske gennem en samlet fortælling og dermed en højnelse af oplevelsen for den enkelte besøgende.
Kommunerne, hvori borgene er beliggende, samt de museer, der drifter og vedligeholder borgene, indleder derfor nu et udviklingsarbejde for at højne formidlingen. Målet er at skabe et endnu mere helstøbt og attraktivt produkt for turister og andre besøgende på hver af de fem ringborge.
"Indskrivningen på Verdensarvslisten giver os enestående muligheder for at arbejde med nytænkende, visionære formidlingstiltag til gavn for folkeoplysning, dannelse og turismeudvikling i hele landet," mener Broder Berg, museumsdirektør ved Vesthimmerlands Museum, der står bag Aggersborg ved Løgstør.
"På Fyrkat har Nordjyske Museer i en årrække været i gang med at skabe en sammenhængende oplevelse ud af formidlingen på Vikingegården, Fyrkat Møllegård og selve ringborgen. Der er store perspektiver i verdensarvsanerkendelsen, og med den i ryggen arbejder vi med endnu større entusiasme videre på Fyrkat," siger direktør Lars Nørbach fra Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af.
Nonnebakken i Odense ligger som den eneste af de fem borge midt i en moderne by."Udpegningen af Nonnebakken som verdensarv er af stor betydning i sig selv og styrker borgens betydning og rolle som ikon i Odense - midt i den nutidige by. Verdensarvsstemplet er samtidig fundamentet for at etablere en Vikingetidsrute til de andre vigtige levn efter Odenses rolle som vikingeby og det sted, hvor den sidste vikingekonge Knud den Hellige blev dræbt. Det er en bærende historie om Odense som by, og den vil nu stå langt stærkere," lyder det fra direktør ved Museum Odense, Henrik Harnow.
"Trelleborg har i mange år arbejdet med eksperimentalarkæologi og levendegørelse med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om vikingetiden. UNESCO-nomineringen understøtter derfor Trelleborgs igangværende planer om at rekonstruere en del af Harald Blåtands borg i 1:1 størrelse - Den Genskabte Borg - som skal danne ramme om fremtidige formidlings- og forskningsprojekter om vikingetidens krigere, borge og samfund. Det er helt fantastisk, at Harald Blåtands ringborge nu er anerkendt som verdensarv, og vi ser frem til i løbet af få år at realisere de spændende formidlingstanker," siger direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet, der ejer Trelleborg og Fyrkat.
Hvordan historien præsenteres for publikum, er én ting, men bag dette ligger også en stærk forskningsindsats. En del af kravet for at være på verdensarvslisten er netop, at der forskes, og med optagelsen bliver det forskningsmæssige samarbejde mellem ringborgene markant styrket med flere nye forskningstiltag.
"Center for vikingestudier bliver en del af det nye Borgring Oplevelsescenter. Centeret skal danne rammen om et inspirerende, favnende, eksperimenterende fagligt miljø på internationalt niveau indenfor forskning i blandt andet vikingeborge," fortæller direktør Keld Møller Hansen fra Museum Sydøstdanmark, hvortil Borgring hører.
Større samarbejde fremover
"Udnævnelsen til UNESCO verdensarv er ikke blot en blåstempling af de fem danske ringborge som historisk væsentlige og værd at se," mener Lars Nørbach, Nordjyske Museer, formand for ringborgenes styregruppe.
Hele processen med i fællesskab at ansøge om verdensarvsstatus har vist, at der er et solidt grundlag for et godt og frugtbart samarbejde mellem borgene. Det er altafgørende i bestræbelserne på at forbedre publikumsoplevelsen og tiltrække flere besøgende alle fem steder. Hver enkelt borg har sit særkende, men forskning, formidling og vedligehold er noget af det, som skal koordineres i fællesskab fremover. Det er med til at kvalitetssikre den vidensbaserede oplevelse, publikum tilbydes.
Til at koordinere samarbejdet mellem de fem museer, har man i enighed peget på Nationalmuseet, der netop besidder de høje faglige ekspertiser, som denne nøglerolle kræver.
Fakta vedr. ringborgene:
De fem kendte ringborge er Aggersborg beliggende ved Aggersund, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense samt Trelleborg ved Slagelse.
De er alle opført omkring år 980 med kong Harald Blåtand som bygherre.
Borgene er ens i deres udtryk, men forskellige i størrelsen. Aggersborg er den største med en diameter på 240 meter og 48 langhuse indenfor volden.
Borgene havde en forholdsvis kort levetid på måske 15-20 år, og ved flere af dem er der fundet spor efter brand. De er måske brændt af i forbindelse med Harald Blåtands opgør med sønnen Svend Tveskæg i midten af 980'erne.
Trelleborg blev fundet som den første ringborg i 1934. Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken er udgravet i 1950´erne og tiårene derefter. Borgring blev udgravet for få år siden.
Med Harald Blåtands fem ringborge er der nu 11 danske og grønlandske emner på UNESCO-listen, som også tæller Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland samt i Grønland Ilulissat, Kujataa og Aasivissuit - Nipisat.
De to nordjyske ringborge Aggersborg og Fyrkat er nu officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste, hvilket fører til flere turister, en forlænget højsæson og flere arbejdspladser. Borgmestre og museumsdirektører jubler. Udnævnelsen er desuden en blåstempling af et nyt og stærkt samarbejde mellem fem museer på tværs af Danmark.
Sammen med landets tre øvrige ringborge - Nonnebakken, Trelleborg og Borgring - som vikingekongen Harald Blåtand byggede omkring år 980, er Aggersborg og Fyrkat blevet optaget på FN-organisationen UNESCOs prestigefyldte liste over verdensarv. En liste, der ligeledes tæller blandt andet pyramiderne og Den Kinesiske Mur.
Den officielle udnævnelse fandt sted i forbindelse med UNESCOs Verdensarvskomités årlige kongres, der i disse dage udfolder sig i Saudi Arabien.
Med udnævnelsen forventes flere besøgende til ringborgene, da UNESCOs verdensarvsliste ses som et særligt kvalitetsstempel for steder, der er værd at rejse langt for at opleve. Erfaring fra andre UNESCO-sites viser, at man ved en udnævnelse som verdensarv generelt kan forvente mindst en fordobling af besøgstallet, og at højsæsonen forlænges.
Jubel hos nordjyske borgmestre
Stemplet som verdensarv vækker derfor stor glæde i både Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner, hvor de to nordjyske ringborge har hjemme.
"Vi taler her om selve dannelsen af en nation, når vi ser på vores ringborge. De rummer alt fra storhed, kultur, DNA, historik og skabelsen af vores land - og derfor vækker det både stor stolthed og glæde, at de fem Ringborge nu er udpeget til UNESCOs verdensarvsliste. Og set med et vesthimmerlandsk perspektiv, så vil Aggersborg med indtræden på UNESCOs verdensarvsliste medføre et enormt kvantespring, når vi taler turisme og besøg i vores kommune og destination. Et fyrtårn markedsført på internationalt niveau," siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen.
"At det er lykkedes at få ringborgene på Verdensarvslisten får stor betydning - ikke mindst for Nordjylland. Det vil tiltrække mange flere gæster til området til gavn for ikke bare museerne, men også de omkringliggende attraktioner - og hele turistindustrien i området. Vi glæder os over udnævnelsen og ser frem til at byde de forhåbentlig mange turister og besøgende velkommen, " tilføjer borgmester Mogens Jespersen i Mariagerfjord Kommune.
Formidling og forskning højnes
At blive udnævnt til verdensarv anses af de fem museers direktører for at være en trædesten, der kan bruges til at optimere formidlingen på de enkelte borge. Det skal ske gennem en samlet fortælling og dermed en højnelse af oplevelsen for den enkelte besøgende.
Kommunerne, hvori borgene er beliggende, samt de museer, der drifter og vedligeholder borgene, indleder derfor nu et udviklingsarbejde for at højne formidlingen. Målet er at skabe et endnu mere helstøbt og attraktivt produkt for turister og andre besøgende på hver af de fem ringborge.
"Indskrivningen på Verdensarvslisten giver os enestående muligheder for at arbejde med nytænkende, visionære formidlingstiltag til gavn for folkeoplysning, dannelse og turismeudvikling i hele landet," mener Broder Berg, museumsdirektør ved Vesthimmerlands Museum, der står bag Aggersborg ved Løgstør.
"På Fyrkat har Nordjyske Museer i en årrække været i gang med at skabe en sammenhængende oplevelse ud af formidlingen på Vikingegården, Fyrkat Møllegård og selve ringborgen. Der er store perspektiver i verdensarvsanerkendelsen, og med den i ryggen arbejder vi med endnu større entusiasme videre på Fyrkat," siger direktør Lars Nørbach fra Nordjyske Museer, som Fyrkat er en del af.
Nonnebakken i Odense ligger som den eneste af de fem borge midt i en moderne by."Udpegningen af Nonnebakken som verdensarv er af stor betydning i sig selv og styrker borgens betydning og rolle som ikon i Odense - midt i den nutidige by. Verdensarvsstemplet er samtidig fundamentet for at etablere en Vikingetidsrute til de andre vigtige levn efter Odenses rolle som vikingeby og det sted, hvor den sidste vikingekonge Knud den Hellige blev dræbt. Det er en bærende historie om Odense som by, og den vil nu stå langt stærkere," lyder det fra direktør ved Museum Odense, Henrik Harnow.
"Trelleborg har i mange år arbejdet med eksperimentalarkæologi og levendegørelse med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om vikingetiden. UNESCO-nomineringen understøtter derfor Trelleborgs igangværende planer om at rekonstruere en del af Harald Blåtands borg i 1:1 størrelse - Den Genskabte Borg - som skal danne ramme om fremtidige formidlings- og forskningsprojekter om vikingetidens krigere, borge og samfund. Det er helt fantastisk, at Harald Blåtands ringborge nu er anerkendt som verdensarv, og vi ser frem til i løbet af få år at realisere de spændende formidlingstanker," siger direktør Rane Willerslev, Nationalmuseet, der ejer Trelleborg og Fyrkat.
Hvordan historien præsenteres for publikum, er én ting, men bag dette ligger også en stærk forskningsindsats. En del af kravet for at være på verdensarvslisten er netop, at der forskes, og med optagelsen bliver det forskningsmæssige samarbejde mellem ringborgene markant styrket med flere nye forskningstiltag.
"Center for vikingestudier bliver en del af det nye Borgring Oplevelsescenter. Centeret skal danne rammen om et inspirerende, favnende, eksperimenterende fagligt miljø på internationalt niveau indenfor forskning i blandt andet vikingeborge," fortæller direktør Keld Møller Hansen fra Museum Sydøstdanmark, hvortil Borgring hører.
Større samarbejde fremover
"Udnævnelsen til UNESCO verdensarv er ikke blot en blåstempling af de fem danske ringborge som historisk væsentlige og værd at se," mener Lars Nørbach, Nordjyske Museer, formand for ringborgenes styregruppe.
Hele processen med i fællesskab at ansøge om verdensarvsstatus har vist, at der er et solidt grundlag for et godt og frugtbart samarbejde mellem borgene. Det er altafgørende i bestræbelserne på at forbedre publikumsoplevelsen og tiltrække flere besøgende alle fem steder. Hver enkelt borg har sit særkende, men forskning, formidling og vedligehold er noget af det, som skal koordineres i fællesskab fremover. Det er med til at kvalitetssikre den vidensbaserede oplevelse, publikum tilbydes.
Til at koordinere samarbejdet mellem de fem museer, har man i enighed peget på Nationalmuseet, der netop besidder de høje faglige ekspertiser, som denne nøglerolle kræver.
Fakta vedr. ringborgene:
De fem kendte ringborge er Aggersborg beliggende ved Aggersund, Borgring ved Køge, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense samt Trelleborg ved Slagelse.
De er alle opført omkring år 980 med kong Harald Blåtand som bygherre.
Borgene er ens i deres udtryk, men forskellige i størrelsen. Aggersborg er den største med en diameter på 240 meter og 48 langhuse indenfor volden.
Borgene havde en forholdsvis kort levetid på måske 15-20 år, og ved flere af dem er der fundet spor efter brand. De er måske brændt af i forbindelse med Harald Blåtands opgør med sønnen Svend Tveskæg i midten af 980'erne.
Trelleborg blev fundet som den første ringborg i 1934. Aggersborg, Fyrkat og Nonnebakken er udgravet i 1950´erne og tiårene derefter. Borgring blev udgravet for få år siden.
Med Harald Blåtands fem ringborge er der nu 11 danske og grønlandske emner på UNESCO-listen, som også tæller Roskilde Domkirke, Jellingemonumenterne, Kronborg, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland samt i Grønland Ilulissat, Kujataa og Aasivissuit - Nipisat.
