Artikelbidrag til MiD Magasin

  retur
Temaet for det seneste nummer af MiD Magasinet (museumsformidlere i Danmark) er viden, kreativitet og samarbejder, og hvordan disse tre elementer kan bringes i spil inden for museumsverdenen. Det har museumsinspektør Maria Clement Hagstrup og museumsunderviser Kim Callesen givet et godt bud på med udgangspunkt i de nye, udendørs faciliteter på Stenaldercenter Ertebølle. 

Her er der nemlig arbejdet meget bevidst med at omsætte museets nyeste forskning til relevant og inkluderende, sanselig formidling. Magasinet kan erhverves ved indmeldelse i MiD, mens artiklen alene kan læses her: 

Stenaldercenter Ertebølle. Når viden, læring og kreativitet går hånd i hånd

Vesthimmerlands Museum overtog i 2013 driften af Stenaldercenter Ertebølle og iværksatte en visionær udviklingsproces. Det seneste år har stedet som et led i denne plan undergået en stor forvandling. Med støtte fra A. P. Møller Fonden er der således i 2018/2019 skabt et 25.000 m² stort udendørs oplevelseslandskab, hvor der fra første streg på tegnebrættet har været fokus på at skabe en lærerig og inddragende oplevelse, som forener forskning og formidling. I Ertebølle skal stenalderen opleves "real life" og med alle sanser - ikke kun som flint i en montre.

Når man tager 4 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, blander dem med værdifulde input fra en skovfoged, naturvejledere, arkæologer, historikere, museumsundervisere, udeskolevejledere samt håndværkere OG dertil krydrer med et smukt kulturlandskab på 25.000 m², så har man to år senere skabt et helt særligt og inkluderende læringsrum.

Opførelsen af det nye udendørs oplevelseslandskab var helt fra begyndelsen tænkt som et samarbejdsprojekt, hvor forskellige faggrupper arbejdede tæt sammen om at skabe helt nye rammer for formidlingen af stenalderens Ertebøllekultur (5.400 - ca. 3.900 f. v.t.). Det gjaldt både idéerne til, hvordan Ertebøllekulturen kunne formidles fagligt, håndgribeligt og sanseligt til den helt praktiske udførelse. Opbygningen af anlægget er således foregået som et tæt samspil mellem mange forskellige faggrupper, som alle har bidraget med hver deres særlige viden og ekspertise.
Ønsket var at give gæsterne en solid og faglig introduktion til Ertebøllekulturen baseret på museets forskning, men med afsæt i opnåede erfaringer fra deltagelse i tidligere projekter, heriblandt "Museumsundervisning for børn med særlige behov", hvor sanseligheden og brugerinvolvering var i centrum for selve oplevelsen. Derfor er anlægget meget bevidst indrettet således, at der er tænkt aktiviteter ind, som pirrer alle sanser og udfordrer på mange forskellige måder, hvad enten gæsten er "nørden", som vil fordybe sig, eller familien, som ønsker en fælles oplevelse. Skiltning er begrænset til korte, informative tekster, hvor der samtidig på forskellig vis opfordres til at interagere med anlægget. Ydermere er ALT analogt, idet besøget skal være et tiltrængt pusterum fra hverdagens digitale larm.

Helt konkret er landskabet inddelt i syv områder: 1) bopladsen, 2) vandet (sø og bæk), 3) ager (bondestenalder), 4) urskoven, 5) værkstedshytter (planter, ler og mad), 6) jagt og bytte samt 7) arkæologisk eksperimentarium. På bopladsen fortælles der om helt menneskeligt basale behov så som mad, bolig, tøj på kroppen og tilgængelige ressourcer (flint/forråd/skind). Her kan du røre og prøve tøjet, se og dufte fødevarerne eller tage en lur under skindene. Ved vandet formidles fortællingen om den sidste istid, klimaet og det foranderlige landskab samt naturligvis kystjægerne, deres redskaber og stammebåde, mens man ved indgangen til bondestenalderen møder de brændte stubbe og bondens mark. Her kan man prøve kræfter med arden og bevæge sig gennem et landskab, hvor dødens nye ritualer har sat sine spor. 

I værkstedshytterne bliver gæsterne inviteret til at grutte korn, bage fladbrød over bål og fremstille keramik, mens der i planteværkstedet bl.a. kan arbejdes med at forvandle lindebark til snor eller man kan forsøge at fremstille fiskenet af brændeælder. I jagt- og byttehytterne er der læring om stenalderens våben og byttedyr, mens man på buebanen selv kan afprøve evnerne som stenalderjæger og ligeledes tyngden af forskellige "dyr", når de skal slæbes hjem til bopladsen. I urskoven findes stenalderens træer, buske og planter med anvisninger til, hvordan de blev brugt, og måske støder man også på spor fra stenalderens dyr. I det arkæologiske eksperimentarium opfordres gæsterne bl.a. til at gribe murerske og spand for selv at udgrave "Ertebølle Køkkenmøddingen", der tro mod den originale køkkenmødding, som ligger ca. 800 meter fra stenaldercentret, indeholder både skaller, "menneskeskelet", redskaber, keramik og våben.
 
I historien om Peter Plys i Hundredemeterskoven spørger Jacob Plys, hvilken historie han kunne tænke sig at høre. "Jeg vil helst høre en historie om mig selv", svarer Peter Plys. Og det er der en stor sandhed i, som også har været selve udgangspunktet for den skabte oplevelse i Ertebølle. Stenalderen gøres langt mere relevant og nærværende, når man sætter alle sanser i spil og eksempelvis mærker, hvor svært det er at fremstille en pil af flint, udhule en stammebåd med flintøkse - og ikke mindst at sejle den - eller lugter hjernegarvet skind. Ligeledes er der fokus på helt basale menneskelige grundvilkår, når gæsterne undervejs opfordres til at reflektere over fortid og nutid i forhold til klima, miljø, tilgængelige ressourcer og forbrug. Det bliver på alle måder meget nemmere at forestille sig stenalderfolket, når man helt konkret prøver at træde i deres fodspor og får en forståelse af deres dagligdag og de udfordringer, de stod overfor. At de nok var fjerne forfædre, men på mange måder så lig os i dag!

Museets omfattende forskning i Ertebøllekulturen har med åbningen af det nye udendørsanlæg fået en ny platform for formidling, hvor viden og kreativitet går hånd i hånd og forhåbentlig er medvirkende til at gæsterne går fra stedet med en ny forståelse af stenalderen. Med 14.000 besøgende i sommersæsonen 2019 er der ingen tvivl om, at det nye anlæg har været en stor succes. En succes som er skabt i mødet mellem en lang række af forskellige fagligheder, der alle har haft indflydelse på det endelige resultat, og som har sat gang i en kreativ proces, der forsat vil udvikle formidlingen.