Forskningen bag fortællingen fra Vesthimmerland
Vesthimmerlands Museum indsamler, bevarer og formidler viden om egnens kulturarv. Udforsk vores samlinger, publikationer og rapporter.

Viden og forskning
Vesthimmerlands Museum arbejder målrettet med indsamling, bearbejdning og formidling af viden om kulturarven i Vesthimmerland. Museet indberetter løbende til Kulturstyrelsens centrale kulturarvsregistre Museernes Samlinger og Fund og Fortidsminder og registrerer arkivalier i arkivernes registreringsdatabase Arkibas, hvor nogle af dataene er synliggjort på den nye hjemmeside arkiv.dk.
Vesthimmerlands Museum udgiver en årbog, og museets medarbejdere deltager i publikationsvirksomhed i både ind- og udland.
Nyere tids kulturhistorie
Vesthimmerlands Museum varetager på Kulturstyrelsens vegne det historisk, etnologisk faglige arbejde i Vesthimmerlands Kommune. Her løser museet lovbefalede opgaver i henhold til museumslovens kapitel 8 og Kulturstyrelsens retningslinjer på området. Museet gennemfører dokumentation og undersøgelser og sørger for indberetning og formidling af resultaterne. Museets medarbejdere deltager i netværks- og forskningssamarbejder med universiteter og andre museer.
Særlige indsatsområder er inden for emnerne byudvikling, landbokultur, erhvervs- og landbrugshistorie samt socialhistorie.
Kontakt museumsinspektør Kim Ørsted Iversen for yderligere oplysninger.
Vesthimmerlands Museums samlinger
Vesthimmerlands Museum indsamler kulturhistoriske genstande inden for sit geografiske ansvarsområde, som svarer til Vesthimmerlands Kommune. Som statsanerkendt museum skal Vesthimmerlands Museum udvikle sine samlinger, forske i dem og formidle viden om dem på forskellige platforme.
Samlingerne omfatter en righoldig arkæologisk samling med fund fra hele Himmerland og en fin kulturhistorisk samling, bl.a. af genstande fra landbokulturens sidste tre århundreder - deriblandt en god beholdning af landligt tekstil.
Lokalhistorisk Arkiv opbevarer fotografier og arkivalier fra Vesthimmerland med hovedvægt lagt på Aars og omegn.
Museets registreringer rapporteres til de centrale databaser SARA, Museernes Samlinger, Fund og Fortidsminder, MUD og Arkibas. I 2013 gjorde en bevilling fra Kulturstyrelsens digitaliseringspulje det muligt at arbejde med en konvertering af museets arkæologiske registreringer til Regin.
Publikationer
Årbøger
Museets årbog udkommer hvert år med artikler om arkæologi, historie og kulturarv i Vesthimmerland. Årbogen kan købes i museumsbutikken.
- Årbog 2021 – ni artikler om en 4000 år gammel hellekiste, guldskiven fra Kodhøj og Aars Klædefabrik.
- Årbog 2020 – jubilæumsbog om museets første 100 år, professionaliseringen og Stenaldercentret.
- Årbog 2019 – ti artikler om ny formidling på Stenaldercenter Ertebølle, Huset fra Vesterkær og troldmandstasken fra Vesterris.
- Årbog 2018 – 15 artikler om Ertebølle før og efter køkkenmøddingen, depotfund og gravhøjene på Stenildhøj.
- Årbog 2017 – ni artikler om Ertebøllemanden, ragekniven fra Tranemosen og tårnet ved Aggersborg.
- Årbog 2016 – to spektakulære fund på omfartsvejen, dyreofringer i Simested Ådal og Aars stationsbys første læge.
- Årbog 2015 – Johannes V. Jensen og Himmerlands arkæologi, langhuse ved Gedsted og savværket i Gatten.
- Årbog 2014 – oldtiden på Livø, stendyngegravene ved Vestrup og Østerbølle samt Vesthimmerlands runesten.
- Årbog 2013 – Skagerrak 4-undersøgelsen, 2000 år gamle husgulve ved Skarp Salling og middelalderborgen ved Aggersborg.
- Årbog 2012 – undersøgelserne på Skagerrak 4-tracéet, Aggersborg under overfladen og møntproduktion i Ørbæk.
- Årbog 2011 – jættestuen ved Giver, fotografier fra Vesthimmerland og kimbrernes efterkommere.
- Årbog 2010 – museets første 90 år, Hedegårdkalotten, huse fra bondestenalderen og remisen i Løgstør.
- Årbog 2009 – Mennesker i Vesthimmerland, trækvognen fra Løgstør Avis og vikingerne i Vesthimmerland.
Årsberetninger
Museet udgiver løbende årsberetninger, der samler op på aktiviteter, forskning og resultater.
- Årsberetning 2022 – Museet som markant kulturformidler i Vesthimmerlands Kommune.
- Årsberetning 2021 – Et år præget af covid-19, nedlukninger og hjemmearbejde.
- Årsberetning 2018 – Formidlingstiltag og forskningsopgaver i både arkæologi og nyere tid.
- Årsberetning 2017 – Stramme besparelser og rekord med 27.221 besøgende.
- Årsberetning 2016 – Alsidig arrangementskalender, nye udgivelser og bred museumsundervisning.
- Årsberetning 2015 – Et godt år med mange resultater på tværs af museet.
- Årsberetning 2014 – Højt aktivitetsniveau i hele Vesthimmerland.
- Årsberetning 2013 – Et af museets mest travle år siden grundlæggelsen i 1920.
- Årsberetning 2012 – I december 2012 fik de danske museer en ny museumslov.
Kulturhistoriske rapporter
Museets arkæologer udarbejder rapporter i forbindelse med udgravninger og undersøgelser i Vesthimmerland.
- VMÅ 2795 Hestbækgård 2014,1
- VMÅ 2772 Dankalk 2013
- VMÅ 2704 Vesterkærsvej 2011,3
- VMÅ 2703 Vesterkærsvej 2011,2: Udgravning af jættestuetomt ved Tolstrup, Vesthimmerland
- VMÅ 2610, Stenildvad.
- VMÅ 2655, Stenildhøjslugten.
- VMÅ 2659, Tinggård 2011.
- VMÅ 2623, Markvænget. En gård fra førromersk jernalder på Markvænget i Aars.
- VMÅ 2621, Skivum. Hus og stenlægning fra sen bronzealder eller tidlig jernalder ved Skivum.
- VMÅ 2619, Gårdstedgaard. Plyndret gravhøj, jernaldergravfelt og boplads ved Gårdstedgård.
- VMÅ 2608 og 2609, Svenstrup 13-14. Hus fra den sene stenalder samt andre bopladsanlæg fra stenalderen i Svenstrup ved Aars.
- VMÅ 2607, Svenstrup 12. Bebyggelse fra yngre bronzealder fra Svenstrup ved Aars.
- VMÅ 2605 og 2606, Svenstrup 10-11. Huse og jordgravede ovne fra yngre bronzealder.
- VMÅ 2604, Svenstrup 9. Huse, kogestensgruber og et nedsat lerkar. Flere fund fra yngre bronzealder.
- VMÅ 2603, Svenstrup 8. Et felt med kogestensgruber i Svenstrup ved Aars.
- VMÅ 2602 og A3302, Stenildvad. Vejforløb og hus fra den ældre jernalder ved Stenildvad.
- VMÅ 2601, Fiskergården. En gård fra den ældre bronzealder i Hvalpsund.
- VMÅ 2594 Hole 8 og VMÅ 2595, Hole 9 Hvalpsund Golfbane. En håndværks- og handelsplads fra vikingetiden .
- VMÅ 2584, Borregård 3. Et forsvarsværk fra ældre jernalder.
- VMÅ 2586 Borregård 5 og VMÅ 2583 Borregård 2. Huse fra yngre stenalder og bronzealder ved Borregård, Overlade.
- VMÅ 2582, Borregård 1. En boplads fra yngre bronzealder.
- VMÅ 2580 a-d, Svenstrup 6. Stort kogegrubefelt i Svenstrup ved Aars.
- VMÅ 2578, Stenildhøjbakken. En gravhøj med fund fra yngre bronzealder.
- VMÅ 2576, Nørrevangen 18. En 2000-årig landsby på Nørrevangen 18 i Gedsted.
- VMÅ 2549, Kornum Østergård. To hustomter fra jernalderen.
- VMÅ 2538, Rønbjerggaard, hustomter fra sen bondestenalder til yngre bronzealder.
- VMÅ 2532, Svenstrup 4. En lille gravplads fra Svenstrup ved Aars.
- VMÅ 2531, Gatten Møllevej. En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder.
- VMÅ 2466, Øster Ørbæk. Storhus fra den ældre bronzealder i Øster Ørbæk.
- VMÅ 2458, Bjørnstrup. En vandrende jernaldergård i Bjørnstrup.
- VMÅ 2450 Baunehøj 1, VMÅ 2451 Baunehøj 3, VMÅ 2452 og VMÅ 2453, Aggersundvej, Baunehøj. Gravhøj fra bondestenalder og bronzealder samt bopladser fra ældre jernalder.
- VMÅ 2416, Svenstrup Gårde 1; VMÅ 2448, Svenstrup Gårde 2; VMÅ2474, Svenstrup Gårde 3; VMÅ 2539, Svenstrup Gårde 5. Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder.
- VMÅ 2415, Klovenhøj. Hustomter fra ældre jernalder.
- VMÅ 2405, 2407, 2408, 2410, 2413, 2440, 2445-2447, 2454, 2456-2457, Aars Golfbane. Arkæologiske undersøgelser 2003-2004.
- VMÅ 2400, Tinggård 1, og VMÅ 2533, Tinggård 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngrre bronzealder og ældre jernalder.
- Kvalitetsvurdering