Sæsonåbning 30. maj 2015

  retur
Stenaldercenter Ertebølle søsætter sæson 2015 med verdens første stammebådsregatta

Stenaldercenter Ertebølles støtteforening har i løbet af vinteren guidet elever fra Farsø Efterskole, Vesterbølle Efterskole og Aalestrup Naturefterskole igennem det hårde arbejde fra stamme til båd.
Den 30. maj kulminerer elevernes hårde arbejde i verdens første stammebådsregatta, hvor eleverne duellerer i stenalderroning og den mest autentiske stenalderbåd kåres. Stammebådsregattaen foregår ved Sønderstrand, hvor der også vil være aktiviteter for børn og barnlige sjæle, samt mulighed for at købe forfriskninger.

Stenaldercenter Ertebølle byder desuden på rundvisning i udstillingerne, fordring af får, bueskydning og mulighed for selv at sejle stammebåd.

Sæsonstart 2015 fejres med gratis entré til alle.