Formidlere søges til Aggersborg 

  retur
Brænder du for at formidle i direkte kundekontakt?
Er du udadvendt, kreativ og løsningsorienteret?
Har du en faglig baggrund som arkæologi- eller historiestuderende?

Så kan Vesthimmerland Museum måske tilbyde dig en sæsonansættelse på Aggersborg, verdens største ringborg fra vikingetiden. I juni 2022 foreligger afgørelsen om optagelsen af de fem danske ringborge fra vikingetiden, herunder også Aggersborg, på UNESCOs Verdensarvsliste. 

Vesthimmerlands Museum søger derfor engagerede to formidlere, der kan stå for gæstemodtagelse samt varetagelse af to daglige, guidede ture, hvoraf den ene skal være på engelsk. Evt. erfaring med børneformidling vil også være en stor fordel.

Du kommer til at indgå i et team af museumsformidlere og arkæologer, der arbejder for at klargøre Aggersborg til modtagelsen af et internationalt publikum efter en evt. udnævnelse til UNESCO Verdensarv.

Ansættelsesperiode: fra 1. juli til 31. juli med evt. mulighed for forlængelse i august.

Nærmere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til museumsinspektør Maria Clement Hagstrup eller museumsdirektør Broder Berg.

Lønindplacering på baggrund af dokumenterede kvalifikationer.

Ansøgninger inkl. relevante bilag sendes til mail@vmus.dk senest den 2. maj kl. 10.00.
Samtaler finder sted den 11. maj.