Knabergaarden

Knabergaarden er navnet for den centrale bygningskompleks for kulturelle aktiviteter i Aalestrup. Bygningerne, der tidligere dannede rammen om cykelfabrikken Jydens virksomhed, blev ombygget og navngivet i 1980'erne. Navnet er taget fra en historisk beskrivelse af egnen (Rinds Herreds Krønike), skrevet af herredsskriveren Christen Sørensen Thestrup i 1730'erne. Knaberne var velstående selvejerbønder på Aalestrupegnen i midten af 1500-tallet.

Borgergade fotograferet i 1915, hvor Jydens bygninger ses til venstre i billedet. Klik her for helt foto!

Knabergaardens ældste bygninger blev opført i 1899 af Peder Andersen, den daværende ejer og grundlægger af cykelfabrikken Jyden. Historien om Aalestrup er i høj grad forbundet med fortællingen om Jyden. Peder Andersen var gårdmandsøn, uddannet mejerist og var i 1888, i en alder af 20 år, allerede bestyrer på Gedsted Andelsmejeriet.

Peder Andersen nærede stor interesse for cykler - en interesse han delte med sin broder, Esper Andersen, som i 1892 vandt Jyllandsløbet i cykling. Ved siden af sit arbejde på mejeriet reparerede og solgte Peder Andersen cykler. I 1896 opsagde han stillingen som mejeribestyrer for fuldt ud at kunne hellige sig etableringen af Cykel- og Ringfabrikken Jyden i Gedsted. 

Cykelfabrikken lå i Gedsted indtil 1899, hvor den nedbrændte. Det satte for en kort periode driften i stå og gav samtidig anledning til at flytte produktionen. Peder Andersen havde overvejet at flytte fabrikken til Hobro, som havde både havn og jernbaneforbindelse. Men byrådet i Hobro ville ikke sælge ham den ønskede grund. Valget faldt i stedet på stationsbyen Aalestrup, hvor lokale kræfter, heriblandt restauratør Peder Jørgensen, tilbød at garantere et lån på 20.000 kr. til fabriksbyggeriet.

Luftfoto af Jyden med direktørboligen fotograferet i 1947. Klik her for helt foto!

I sommeren 1899 opførtes Jydens nye produktionsbygninger i Aalestrup. Anlægget blev siden udvidet flere gange for at kunne rumme de mange aktiviteter omkring import, reparation og konstruktion af alt fra cykler, symaskiner til motorcykler og senere også biler. Før 1920 var der oprettet salgssteder i flere af de store danske byer.

I 1921 byggede Peder Andersen en stor og imponerende direktørvilla inspireret af arkitekturbevægelsen Bedre Byggeskik i fabrikkens baghave. Næppe var han dog flyttet ind, før fabrikken blev ramt i forbindelse med Landmandsbankens krak i 1922. Jyden gik konkurs, og Peder Andersen måtte fraflytte den nye, smukke villa. I dag danner villaen rammen om Danmarks Cykelmuseum, som blev indviet i 1974.

Peder Andersens imponerende direktørvilla. Klik her for helt foto!

Trods kraftig modgang lykkedes det Peder Andersen at bringe cykelfabrikken på fode igen. Virksomheden blev omdannet til et aktieselskab og fortsatte med at producere cykler helt frem til fabrikkens lukning i 1960. Peder Andersen selv døde i 1942.

I 1984 overtog Aalestrup Kommune fabriksbygningerne og omdannede dem til et kulturcenter, med blandt andet bibliotek, turistinformation, erhvervskontor og lokalhistorisk arkiv. I 2001 blev biograf og teaterbygningen "Knaberscenen" indviet.

Kilder:
- Christensen, S. 2011. Vesthimmerland 1950 - 2010
- Duus, M. 2013. Kampen om Himmerlandsbanerne.
- Juhler Hansen J. 2005 Erhvervshistorisk årbog, Bd. 54 Cykle- og Ringfabriken Jyden" - P. Andersen, en iværksætter i Himmerland. http://www.dckm.dk/cykelmuseum/Venner/Cykelfabrikken%20Jyden.pdf
- Mortensen, B. H. 1996. På strejftog i Himmerland.
- Stilling, N. P. og Stationsbyprojektet. 1987. De nye byer - Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940.
- Thestrup, Christen Sørensen. 1732- Rinds Herreds Krønike. Ikke publ.
- http://www.thronborg.com/downloads/RindsKNABER.pdf
- Trap, J. P. 1962. Danmark, 5. udg. Viborg Amt, Bind VII,I. s. 268 - 69.