Skoletjenesten - introduktion

 

På siden "Undervisningstilbud og kulturnøgle" finder du samtlige undervisningstilbud fra undervisningstjenesten på Vesthimmerlands Museum, Stenaldercenter Ertebølle og Herregården Hessel.

Vi vil
være en integreret del af Vesthimmerlands undervisnings- og dannelsesinstitutioner, være samarbejdspartner, inspirator, supplement, igangsætter og et konkret bud på, hvordan
faglig undervisning kan flyttes ud af de traditionelle undervisningsmiljøer.
Vi søger at gøre det abstrakte konkret, at give eleverne et personligt forhold til kulturarven gennem æstetisk og håndgribelig undervisning.

Vores tilbud
er et lille udpluk af de "pakkeløsninger", der søger at dække så mange fag, som muligt og søger at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
Vi er meget åbne for at tilpasse forløbene, så de passer til din undervisning og synes du, vi mangler et forløb, så spørg endelig. Flere af forløbene er opstået på baggrund af forespørgsler fra skoler, børnehaver eller ungdomsuddannelserne.
Alle undervisningsforløb er opdateret på fag og metode og relaterer til Forenklede Fælles Mål. Der er ikke beskrevet uddybende kompetence-, videns-, og færdighedsmål i oversigten pga. pladsmangel. Ønskes disse, er man velkommen til at kontakte museumsunderviseren. Læringsmål kan opstilles i samarbejde med læreren.

Vi er
Kim Callesen, læreruddannet med 25 års undervisningserfaring, museumsunderviser og udeskolevejleder
Louise Villadsen, cand.mag i arkæologi, naturvejleder og leder af Stenaldercenter Ertebølle
Bodil Jacobsen, leder af Herregården Hessel, billedkunstlærer, dekoratør, ginemager og makeupartist

Vi kan mødes:

  • På Vesthimmerlands Museum, Stenaldercenter Ertebølle eller Herregården Hessel
  • På historiske steder i Vesthimmerland f.eks. Aggersborg, Borremosen, Testrup Kloster eller?
  • Hos jer på skolen, i børnehaven eller på ungdomsuddannelserne
  • I cyber space? fra efterår 2016 tilbydes kortere Skype-forløb for de ældste klasser


Med mindre andet er anført tilbyder vi undervisningsforløbene hele året rundt.

Booking
For spørgsmål og booking af forløb på Vesthimmerlands Museum og Stenaldercenter Ertebølle, kontakt Kim Callesen på 40 63 74 20 eller mail

For spørgsmål og booking af forløb på Herregården Hessel, kontakt Bodil Jacobsen på 98 63 81 25 / 20 58 22 01 eller mail

Farvekode
Målgrupperne er angivet med farvekode, således at du let kan se, hvilke aldersgrupperne er rettet mod. Forløbene kan dog tilpasses andre målgrupper. Kontakt Kim Callesen herom.




Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html