Østers - en oldgammel delikatesse

  retur

Stenaldercenter Ertebølle inviterer den 13. og den 15. oktober kl. 14 på guidet tur til den 7.000 år gamle Ertebølle østersbunke fra stenalderen, og giver mulighed for at få en smagsprøve på den oldgamle delikatesse.

Østers stortrivedes i Danmark i stenalderen og det nød stenalderfolket godt af. De spiste østers i så store mængder, at vi i dag kan finde bunker af østersskaller på størrelse med fodboldbaner, sådanne bunker kalder arkæologerne for køkkenmøddinger.

På grund af det høje kalkindhold i østers er der mange knogler bevaret i køkkenmøddingen, både fra dyr og mennesker. I Ertebølle findes den mest kendte køkkenmødding, som rummer en spændende fortælling om livet og døden på en bunke østersskaller for 7.000 år siden. Du har nu muligheden for at høre denne fortælling, når Stenaldercenter Ertebølle inviterer på tur til Ertebølle køkkenmøddingen. Turen går fra Stenaldercenter Ertebølle igennem det smukke landskab, som fortæller om en tid, hvor østers havde gode levebetingelser i Limfjorden.

Efter besøget ved køkkenmøddingen er der mulighed for at besøge Stenaldercenter Ertebølle, hvor man blandt andet kan se fund, der er gjort imellem de mange østersskaller og man kan smage på de oldgamle delikatesser.

Pris: 40 kr. Billetter købes på dagen



Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html