Et unikt stykke europæisk oldtidskunst

 

En forårsdag i 1891 blev der gravet tørv i Rævemosen nær landsbyen Gundestrup. Tørven skulle bruges som brændsel. Pludselig stødte karlen Jens Sørensen spaden på noget hårdt og skinnende. Det viste sig at være underdelen af et stort sølvkar. Deri lå flere firkantede sølvplader og en rund sølvplade udsmykket med forunderlige og mystiske figurer. Gundestrupkarret var fundet!

Fundet er et af de mest betydningsfulde fra Europas jernalder. Det var man klar over lige fra starten, hvorfor karret hurtigt blev sendt til Nationalmuseet (dengang Oldnordisk Museum).

Det verdensberømte kar rummer mange gåder. I tidens løb har utallige forskere, både danske og udenlandske, arbejdet med at løse dem. Ved at klikke dig gennem denne historie kan du få et indblik i nogle af de spørgsmål, som forskerne har arbejdet med.

Vesthimmerlands Museum udstiller en kopi af karret i museets Cimbrersal, hvor derudover kan ses  en lang række fremtrædende genstande fra jernalderen, såsom vogndele, beklædningsgenstande, en unik amfora og en "troldmandstaske".    

Læs mere om Gundestrupkarret 
 



Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html