Velkommen

 

2017 bliver på alle måder historiens år i hele Danmark, men i Vesthimmerland i særdeleshed. For første gang siden Erik Kjærsgaard i 1982 på sin egen karakteristiske måde præsenterede TV-seerne for Danmarks historie, er der nu 35 år senere en opdateret version på vej: "Historien om Danmark".

Med start i april vil skuespilleren Lars Mikkelsen over ti søndage - og i den bedste sendetid - tage befolkningen med på en rejse fra de ældste tider og helt op til nutiden. Den rejse vil vi på Vesthimmerlands Museum gerne invitere alle kommunens borgere med på, men tilført et lokalt islæt. I Vesthimmerland har vi gode fortællinger fra alle tidsepoker. Disse fortællinger vil i samarbejde med en lang række af lokale aktører blive formidlet som optakt til, og i forlængelse af, DR's programserie søndag aften. Målet er at skabe sammenhæng og overblik og medvirke til at øge forståelsen af den nationale fortælling spejlet i lokale forhold.

Bliv klogere på den lokale vinkel på den nationale fortælling via de forskellige små historier, som er lagt ind under de forskellige tidsperioder i menubjælken til venstre. Perioderne følger tv-seriens afsnit.




Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html