Vikingetiden ca.790 - ca. 1050 e.v.t.

  retur

Vor viden om vikingetiden i ved den vestlige Limfjord er øget i betragtelig grad i de seneste 25 år. Aggersborg var allerede delvist undersøgt og var erkendt som verdens største ringborg. Fornyligt er resultaterne af undersøgelserne udkommet i bogform. Vikingeborgen er stadig et af de vigtigste vidnesbyrd om en periode i dansk forhistorie, som udgjorde begyndelsen til den danske stat og kongerige. Tiden var overordentlig urolig, og fra særligt 800-tallet hører vi om de mange vikingetogter med plyndringer og hærgen. Men de mange erobringer af landområder udenfor det egentlige Danmark, i England som på kontinentet, er også vigtige.

En vigtig ny strategi er Harald Blåtands erobring af al Danernes mark og Norge med i det sene 900-tal. Her indgår militær sikring af de erobrede områder i Skåne, på Sjælland og Fyn, samt den vigtigste og største Aggersborg ved stedet, hvor Limfjorden smalner ind. Herfra kunne man kontrollere al landtrafik nord-syd og al sejlads øst-vest samt vel nok også sejladsen gennem Sløjenkanalen. Allerede fra 800 lå her en stor handelsplads og landsby, men kort før 980 blev den raget ned og erstattet af Harald Blåtands Aggersborg. Den skulle også tjene som udgangspunkt for kongens erobring af Norge.

Selve Limfjorden var fra tiden tilbage til 400-500-tallet et stærkt benyttet gennemsejlingsfarvand for handelsskibe fra Vesteuropa til landene mod øst og omvendt og ved fjordens kyster opstod mange rige pladser, der lavede produkter, der kunne indgå i handlen. Området ved Lovns Sø er en anden vigtig lokalitet af samme type. Ved Næsby ned Ranum er undersøgt en gravplads med rige grave fra slutningen af 900-tallet og første halvdel af 1000-tallet. Her har boet folk som må have været knyttet til de danske konger fra Harald Blåtand til Knud den Store.

Urolige tider i Limfjorden viser sig med flere skattefund af sølvmønter både på Lovns, Munksjørup og ved Tolstrup i udkanten af Aars. Gravet ned af folk, som ville sikre sig deres værdier.
 



Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html