Skarpsallingkarret

  retur

"Det skønneste af alle stenalders lerkar nord for Alperne"
På denne ubeskedne måde beskriver Nationalmuseets legendariske direktør Sophus Müller et lerkar fra egnen ved Skarp Salling, og de fleste andre arkæologerhar erklæret sig enige med ham.
Visse oldsagers kunstneriske og håndværksmæssige kvalitet kan være på så højtniveau, at de får berømmelse alene ved sig selv. Solvognen, Gundestrupkarret, Guldhornene og flere andre. Skarpsallingkarret er blandt disse fornemme fund.


Om selve lerkarret
Lerkarrets dekoration og den øvrige tekniske udførelse er i overordentlig høj klasse. Højden er 19,5 cm. Alder: 4500 år og samtidig med jættestuerne.
Under det tyndvæggede kars rand og på halsen er dekorationen vandret orienteret og består af et omløbende bånd af lodret mønstring, en vinkellinie og et bredt krydsskraveret felt. Bugdekorationen er grupperet i brede lodrette bånd med udekorerede, men perfekt glittede zoner mellem. Man har udført udsmykningen med kanten af en hjertemusling samt med en overskåret fuglerørknogle, hvis forskudte indtryk omslutter et zigzagbånd.
To vandrette snoreører viser, at karret har kunnet hænge, og på nær en lille skade i randen er karret intakt som i stenalderen. Karrets form og ornamentikstil placerer det i den såkaldte troldebjergfase i begyndelsen af jættestuetid.


Så vidt genstanden selv - men dets fundhistorie?
Karret kom i 1892 til Nationalmuseet via museet i Randers, hvis fundoplysninger var sparsomme. I 1935 satte medlem af Fredningskomiteen for Vesthimmerland, arbejdsmand J.Thulstrup Christensen fra Løgstør sig for at belyse sagen, og han kom frem til nedenstående med hjælp fra finderen, der endnu levede.

Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 (samme år som fundet af Gundestrupkarret) på en 32 tønder land stor hedeparcel af stenhuggermester O. Bengtsson, som sammen med arbejdsmand Jens Josefsen huggede sten til stenkister (til underføring af vandløb under veje og jernbaner) og broer ved baneanlægget Hobro - Løgstør. Egnen syd og sydøst for Løgstør er et af de rigeste områder i Danmark med hensyn til antallet af jættestuer. Men næsten alle blev ofret i jagten på sten i forbindelse med byggeri af jernbaner og veje sent i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Flere lodsejere havde, når de gav lov til stenhuggerens højsløjfninger, betinget sig, at indtægter fra salg af oldsagsfund skulle tilfalde dem. Derfor kom lerkarret til baneanlæggets entreprenør Ole Nielsen, der skulle stå for salget. På Hobro Banegård solgte Nielsen fundet for 18 kr. til opkøber Th.Christensen, som museet i Randers erhvervede det af. Herfra kom det til Nationalmuseet.
Et lerkar i skår, udekoreret og noget mindre end pragtkarret, blev også fundet af stenhuggeren, men efterladt. Flintsager synes der ikke at have været, men derimod fl ere af rav. En ravknap fra gravkammeret blev senere solgt af Bengtsson til Aarhus Museum for 1½ kr., mens et andet ravstykke smuldrede. Af et større ravstykke på ca. 8x5x1 cm lod Bengtsson lave et brystsmykke til sin kone. Det var stadig i familiens eje i 1935.

I 1935 var jordstykket ejet af Hedeselskabet, og en 15-20 år gammel plantage dækkede en del af arealet. Gravhøjen blev identifi ceret mellem de tætstående graner. Den måtte oprindelig have været omkring 25 m i tværmål og 3-4 m høj. Øverst var en 5-6 m stor fordybning, foruden flere mindre huller efter stenoptagning bl.a. i højens kant. I højen sås resterne af et ca. 5 meter langt jættestuekammer med delvist bevaret indgang.

Med rådgivning fra Nationalmuseet foretog Thulstrup Christensen en nænsom restaurering af højen. I juni 1936 blev der ved en fest afsløret en mindesten, hugget af fi nderens søn og med en tekst forfattet af Johannes Brøndsted, som på den tid gravede i Borremose:
"Her fandtes Skarpsallingkarret, Nordens Skønneste Stenalderslerkar. Fundet 1891 af shgm (stenhuggermester) O. Bengtsson, Løgstør".

Endnu i dag er der ikke fundet så smukt et lerkar fra oldtiden, og det er fortjent, at det netop er dette, der pryder halvtredskronesedlen, der er udgivet i 2009.



Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html