En verdensberømt køkkenmødding

  retur
Køkkenmøddingen ved Ertebølle er en af Danmarks mest berømte arkæologiske lokaliteter. Det var her, hvor man første gang definerede den indtil da ukendte jæger- og samlerkultur.
Det skete ved en række arkæologiske undersøgelser tilbage i 1890-erne, hvis formål var at opnå viden om skaldyngerne og de mennesker, der havde skabt dem. Køkkenmøddingen ved Ertebølle blev udvalgt, fordi det var en af de største køkkenmøddinger, man kendte til. Udgravningerne gav omfattende viden om den nyopdagede Ertebøllekultur.

Køkkenmøddingen målte oprindeligt 140 x 20 m og var op til 2 m dyb. Den består primært af østersskaller og er opstået ved, at datidens mennesker gennem mere end 1000 år blev ved at vende tilbage til stedet. Herfra jagede man i skoven og på havet, fiskede og samlede østers fra de store naturlige skalbanker i vandet ud for lokaliteten.

I skaldyngen findes ildsteder, rester fra madlavningen, slagteaffald, redskaber og andre genstande af flint, knogle, tak og ben. Der blev også fundet knogler fra datidens eneste tamdyr, hunden, og endda to menneskeskeletter.

Alt det vidner om, at en stor del af dagliglivet udspillede sig på køkkenmøddingen.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html