Danmarks ældste mand - Hedegårdsmanden

  retur
For et sted mellem 9663 og 9598 år siden endte en mand i en mose i nærheden af Hedegårde ved Vegger. Mange år senere kom mandens kraniekalot til Vesthimmerlands Museum. Her afslørede den tykke hjerneskal, at der måtte være tale om en ældre herre. Manden stammer fra den ældste maglemosekultur, en periode hvor Danmark var dækket af en tæt urskov og et utal af vådområder, og hvor man levede som jæger-samlere.
Hvorfor Hedegårdsmanden er endt i en mose får vi aldrig svar på, men hans tilværelse har ikke altid været fredelig. Spor på kraniekalotten viser, at han har fået et par voldsomme slag både i panden og i baghovedet. De kraftige læsioner er helet op igen, hvilket betyder at manden er overlevet.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html