TAG MED TIL LIVØ

  retur
Livø er rig på både natur og historie og begge dele er på programmet søndag den 17. september kl. 14.00, hvor Bente Qvist Kjærgaard fra Livø Avlsgård vil fortælle om bl.a. Livø anstalten, fangeøen for de "moralsk åndssvage".

De Kellerske Aandssvage-Anstalter købte i 1911 Limfjordsøen Livø og anlagde en institution for kriminelle åndssvage mænd. Gennem de næste 50 år var omkring 700 mænd interneret på Livø, indtil den i 1961 blev nedlagt som en - efter nogle lægers mening - forældet institution.

Tanken var oprindeligt, at anstalten skulle huse kriminelle, åndssvage mænd, men i praksis rummede den alt, hvad samfundet ikke kunne tage stilling til: Drankere, vagabonder, svagt begavede, seksuelt overaktive, homoseksuelle og småkriminelle. Både dømte og ikke dømte unge mænd blev sendt til øen - ofte på ophold af ubestemt varighed...

Den guidede tur er gratis.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html