Peter og Solvognen gæster Aars og Aggersborg

  retur
Fra fredag den 30. juni til begyndelsen af september 2017 skal alle i hele Danmark holde ekstra godt øje med de danske landeveje, når Historier om Danmarks rullende initiativ, Peter & Solvognen, kører rundt i hele landet og besøger 14 forskellige lokationer.

Lørdag den 1. juli når Peter til Vesthimmerland, hvor han er at finde ved Kvickly i Aars fra kl. 10.00 - 12.00 og fra kl. 14.00 - 16.00 på Aggersborg, Danmarks største vikingeborg, hvor der denne dag er officiel indvielse af et spændende nyt formidlingstiltag, som gør det muligt at rejse tilbage til vikingetiden.

Når Solvognen slår klapperne ud med alt fra miniscene, erindringsautomat, langborde og kaffe på Madam Blå, kan man tage et hvil i en solstol, spille Solvognsbob, prøve en rejsegrammofon, Virtutal Reality briller, en kassettebåndoptager og meget, meget mere.

Kig forbi forbi til en garanteret hyggelig oplevelse med historie i centrum, for alle aldre - både i Aars og på Aggersborg.

Læs mere om arrangementet 


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html