Kom til temaaften den 26. september om byudvikling i Aars

  retur
Der er lagt op til en spændende aften, når seks paneldeltagere sammen med publikum onsdag den 26. september kl. 19 debatterer kunstens og kulturarvens betydning for byudviklingen i Aars.

Aars er vokset fra lille landsby til moderne erhvervs- og uddannelsesby. Med flytningen af rådhus og svømmehal bliver der brug for en byfornyelsesproces, der kan skabe nye æstetiske byrum og attraktive funktioner i samklang med etablerede undervisnings- og kulturinstitutioner.

Paneldeltagerne er borgmester Per Bach Laursen, kulturudvalgsformand Asger Andersen, arkitekt M.A.A. Jens Bertelsen, formand for Aars Erhvervsråd Lars Thomsen, formand for Aars Handelsstandsforening Mogens Kristensen og museumsdirektør Broder Berg. Chefkonsulent Lene Bak guider deltagerne gennem aftenens dialog.

Det er Vesthimmerlands Museum, der har taget initiativ til arrangementet, der afholdes i museets smukke Per Kirkeby sale. Der er gratis adgang.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html