Link til Kulturnøgle

 

Kulturnøglen er en samling af tilbud fra flere kulturinstitutioner i Vesthimmerlands Kommuner målrettet dagtilbud og skoler. Hensigten med tilbuddene er at styrke elevernes læringsudbytte og trivsel ved at åbne mere til det omgivende samfund og bruge nogle af de kompetencer og den autentiske viden, der findes hos de mange kulturinstitutioner i Vesthimmerland.

Tilbuddene er kun nogle af de muligheder, der findes i lokalområdet, hvor børn og unge kan møde specialiserede læringsmiljøer og anderledes undervisningsformer.

De forskellige tilbud er beskrevet med kompetenceområde og læringsmål, således at fagligheden sikres og tilbuddene understøtter opfyldelsen af kompetencemål og læreplaner.

Kulturnøgle Vesthimmerland er en kulturtjeneste, der skal slå bro mellem undervisningsområdet og kommunens kulturaktører. Kulturnøglen skal gøre det nemmere for skoler, dagtilbud og
ungdomsuddannelser at bruge kommunens kulturinstitutioner. Samtidig skal Kulturnøglen gøre det nemmere for kulturinstitutionerne at imødekomme brugernes ønsker og behov.

Kulturnøgle Vesthimmerland præsenterer tilbud fra Johannes V. Jensen Museet, Limfjordsmuseet, Kulturskolen Vesthimmerland, Vesthimmerlands Biblioteker og Vesthimmerlands Museum med
Herrregården Hessel og Stenaldercenteret i Ertebølle. Bag projektet står desuden Vesthimmerlands Kommune (Skole og Dagtilbud, Kultur og Fritid). Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.

Download folderen her



Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html