Ullits - stationsby

  retur

Ullits - stationsby
Da Aars-Hvalpsund jernbanen åbnede i 1910 betød linjeføringen, at stationen blev placeret på sognegrænsen mellem Ullits, Foulum og Alstrup sogne. Indtil jernbanens indtog havde der ikke været beboelse i området, hvor Ullits Stationsby i løbet af 1910'erne og 1920'erne udviklede sig til en lille stationsby.


Ullits Station, som det så ud fra skinnesiden. Billedet er fra 1910'erne. Klik her for helt foto!

Centrum for den nye stationsby blev togstationen med de tilhørende bygninger, som er tegnet af den kendte arkitekt, Ejnar Packness. Området omkring stationsbygningen blev hurtigt bebygget.


Foulumvej set ind mod Ullits. Til venstre ses mejeriet og til højre ses købmandsgården. Billedet er nok fra 1920'erne. Klik her for helt foto!

Brugsforeningen var én af de første bygninger, der blev opført. Den blev etableret i Foulum i 1907, og flyttede til den spirende stationsby i 1909. Møllen i Hestbæk blev også flyttet til Ullits i 1911. Andelsmejeriet Foulum kom til i 1909 og blev anlagt ved siden af jernbanesporet overfor købmandsgården. Hotel, bageri, telefoncentral, smedje samt forskellige håndværkere og handlende fulgte trop og udbyggede byen markant i de følgende årtier. I 1947 blev der lavet en optælling i Ullits, og den viste, at der var 56 næringsdrivende i byen. I 1950 var erhvervsfordelingen følgende: 43 levede af landbrug, 117 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 34 af aldersrente, pension eller formue.


Hovedgaden igennem Ullits. Til venstre ses Foulumvej og til højre Gl. Ullitsvej. Det hvide hus til venstre er en købmandsbutik. Billedet er nok fra 1950'erne eller 1960'erne. Klik her for helt foto!

Nedlæggelse af jernbanen i 1969 medførte en nedgang i handlen i Ullits. Som det ses i mange andre stationsbyer, var det ikke muligt at beholde de mange forretninger og virksomheder. I 2014 er det kun den gamle brugsforening, der har overlevet som købmandsforretning. Levnene fra stationsbytiden består i form af stationsbygningen, mejeriet og brugsforeningen, mens det nye sognehus har taget byens gamle tema op ved at markere det gamle jernbanespor.


Lystanlægget Egelund
Lystanlæg i generel forstand begyndte at dukke op i de spirende stationsbyer i slutningen af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet.


Klik her for helt foto!

De mange nye stationsbyer i Vesthimmerland havde brug for at markere sig som byer i forhold til de omkringliggende landsbyer. Lystanlæg var et udpræget byfænomen, hvor borgerne viste overskud ved at indlemme naturen i byens rum. Derudover kunne anlægget bruges til festlige lejligheder, som grundlovsfester, høstfester og byfester. Anlægget blev også brugt som fristed og benyttedes til aftensgåturen eller søndagsudflugten.

Den nye by Ullits Station skulle ikke stå tilbage for de andre byer i Vesthimmerland, og i 1921 dannedes foreningen "A/S Lystanlægget for Ullits Station og Omegn". Foreningen blev den 18. februar 1921 ejer af et areal i den nordlige del af byen. Her anlagde foreningen med stationsforstander Rodam, som den bærende kraft, lystanlægget "Egelund".


Klik her for helt foto!

I Egelund findes en mindesten, der fortæller at anlægget blev beplantet i 1921, men de første år var sandflugten ofte hård ved de unge træer. Nogle år senere blev der rejst en mindesten, som markerer genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland atter blev en del af Danmark. Inskriptionen på stenen er "MDCCCLXIV" (1864) og "MCMXX" (1920), mens det sønderjyske våben med de to slesvigske løver, ses mellem årstallene. Stenen kommer fra Dollerup, hvor den i første omgang var blevet forsøgt sprængt bort. Da sprængningen mislykkedes blev stenen i stedet for anbragt i anlægget, hvor den nu har stået i over 80 år. Bag på stenen findes krudthullet stadigvæk.


Klik her for helt foto!

I 1920'erne blev der lavet en talerstol, som består af en stor flad kampesten, hvori der blev hugget huller til et gelænder. Talerstolene har været brugt ved de forskellige festlige lejligheder. Herudover findes vandkummen med det fint udhuggede løvehoved.
Lystanlægget Egelund overgik i 1973 til Farsø Kommune.


I samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum, borgerforeninger og lokale borgere er der udarbejdet en vandrerute på 32 km. Undervejs på ruten er der rig mulighed for oplevelser med den smukke natur og spændende kulturarv, som findes på halvøen Lovns og i de tilstødende byer.
Klik her for folder - og kort - over ruten.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html