Gl. Ullits

  retur

Landsbynavnet "Gl. Ullits" er af nyere dato. At man taler om "Ny Ullits" og "Gl. Ullits" hænger sammen med, at der voksede en ny by op i hedelandskabet på sognegrænsen mellem Ullits og Foulum i begyndelsen af 1900-tallet.


Landsskabsbillede med udsigt over Gl. Ullits med kirken i baggrunden. Ca. 1913-1915. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Byen blev etableret omkring stationen på Aalborg-Hvalpsund jernbanen, der fik navnet Ullits Station. Navnet blev også brugt for den spirende by. Efterhånden gled "stationsbyen" dog ud af folks bevidsthed, hvilket gjorde, at den oprindelige landsby Ullits med tiden fik navnet Gl. Ullits.


Gården Kærhave i Gl. Ullits omkring 1918-1920. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Man ved fra arkæologiske fund, at der har været beboelse i området så langt tilbage som til stenaldertiden. Ullits lå godt i ly af bakkerne og placeringen har formentlig virket som en god beskyttelse mod eventuelle fjendtlige angreb. 


Bakgård på Ullitshøjvej 110 i Gl. Ullits omkring 1910-1915. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

I 1600-tallet lå gårdene stadig samlet indenfor bykernen med markerne spredt udenom. Først i 1700-tallet blev gårdene flyttet ud af landsbyfællesskabet og spredt ud i Ullits sogn. I år 1788 bestod Gl. Ullits af 14 fæstegårde, fem selvejergårde og 14 huse. I år 1955 var indbyggertallet på 382 personer, fordelt på 113 husstande. Den 1. januar 2013 havde sognet Ullits 242 indbyggere.


Præstegården
Én af de centrale bygninger i Gl. Ullits er præstegården.


Ullits Præstegaard omkring 1906-1913. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

En forordning fra Chr. 4. i 1574 sikrede, at der til en præstegård skulle være så stort et jordtillæg, at præstestandens økonomiske grundlag fremover ville være sikret. Præstegården fungerede desuden som forsamlingssted for borgerne, og var også stedet hvorfra oplysninger og nyheder kunne formidles. I Gl. Ullits havde præsterne ry for at være dygtige landmænd. At være en dygtig landmand havde ikke bare det formål at skaffe præsten mad på bordet. Duelige landmandskundskaber gav ham samtidig den sociale anseelse i lokalsamfundet, der skulle til, for at de åndelige betragtninger lettere blev accepteret og optaget af sognebørnene.
Kilderne fortæller at præsten i Gl. Ullits i 1688 selv drev præstegården med hjælp fra en avlskarl, en kusk og en røgter. Pastor Gregersen var i 1880-84 den sidste præst, som drev gården. Præstegården lå midt i byen og havde matrikelnummer 1. Gården bestod indtil år 1920 af fire længer, hvoraf hovedhuset menes at være opført i 1700-tallet.


Den nye præstegård i Ullits fotograferet omring 1919. (Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn). Klik her for helt foto!

Den nuværende præstegård blev opført i 1918 vest for den oprindelige præstegård.


Præstegården i Gl. Ullits fotograferet i 2009. Klik her for helt foto!


Ullits Kirke
Kirken i Gl. Ullits ligger højt på en bakke over byen og er bygget i tiden omkring år 1050-1240 af egnens befolkning.


Klik her for helt foto!

Byggematerialet er store sten der er hentet på marker og enge i lokalområdet. Kirkens skib og kor, der udgør den oprindelige kirke, er opført i romansk stil. Tårnet er opført senere i den gotiske byggestil i årene 1400-1530. Våbenhuset er fra år 1872. Tårnet var oprindeligt højere end det nuværende. Det blev gjort lavere i år 1745 da murene begyndte at slå revner under tårnets enorme vægt. Arbejdet blev udført på befaling af kammerherre Lüttichau til Lerkenfeldt, der på daværende tidspunkt var ejer af kirken. Kirkens mure er i senmiddelalderen blevet forhøjet, og korbuen og skibets døre er blevet muret om med munkesten. Kirkens nordlige dør er i nyere tid atter blevet muret om, mens døren på sydsiden er blevet muret til. I tilmuringen sidder en såkaldt gruttesten fra oldtiden, og som under katolicismen blev brugt til vievand.


Klik her for helt foto!

Kalkmalerierne der ses i kirken kom til syne ved en restaurering i 1983. Det anslås, at altertavlen er fra perioden omkring år 1350. Døbefonten er i romansk stil, og dåbsfadet, der stammer fra perioden omkring år 1550, er fra Nürnberg. Prædikestolen er fra 1599.

Kirkeklokken, der er dateret til år 1300, har gennem tiden været vigtig når borgerne i sognet skulle orienteres om solens op- og nedgang. Det var ligeledes ved hjælp af klokkens kimen at der blev, og stadig bliver, kaldt til gudstjeneste. Kirkeklokken havde stor betydning for sognets beboere som informationskilde. Det var ikke almindeligt for datidens bønder at gå med ur, så klokken informerede om døgnets rytme. Klokken bekendtgjorde desuden om krig og fred, og endeligt om kongens død hvor klokken, i det tilfælde, ville ringe hele dagen.


Klik her for helt foto!

Kilder
"Ullits Bønder i 300 år", Martin Clausen, redaktør
Trap Danmark, 5. udgave, bind 16, s. 1207
www.sogn.dk


I samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum, borgerforeninger og lokale borgere er der udarbejdet en vandrerute på 32 km. Undervejs på ruten er der rig mulighed for oplevelser med den smukke natur og spændende kulturarv, som findes på halvøen Lovns og i de tilstødende byer.
Klik her for folder - og kort - over ruten.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html