Gedsted

  retur

Gedsted er beliggende på en bakkekam ved Louns Bredning og Lerkenfeldt Å. Byens historie kan i kilderne spores tilbage til 1289 i forbindelse med privilegier udstedt til Vitskøl Kloster. Det fortælles, at dronning Margrethe I (1353-1412) flere gange har besøgt Gedsted. Overleveringen fortæller, at hun havde sin egen trædesten, når hun ankom med skib og skulle i land ved Holmmark, hvor der angiveligt lå en kongsgård.


Hobrovej i Gedsted. (Foto: Gedsted Lokalhistoriske Forening). Klik her for helt foto!

Gedsted udviklede sig som så mange andre danske landsbyer, og fik fra midten af 1800-tallet en opblomstring som handelsby. For Gedsteds vedkommende skal udviklingen sikkert ses i forbindelse med studedriften og landevejen langs Limfjorden, som har ført handel med sig. Omkring samme tid, begyndte et omfattende jernbanenet at gennemskære landet. Gedsted blev aldrig en stationsby, men ikke desto mindre udviklede byen sig alligevel til at blive en driftig handelsby. Cykelfabrikken Jyden, der oprindeligt lå i Gedsted, blev flyttet til Aalestrup hvorfra godstransporten med tog var langt bedre. Om end byen mistede cykelfabrikken, oplevede den alligevel en støt stigende økonomisk fremgang fra slutningen af 1800-tallet og helt frem til 1970erne. I 1887 fik Gedsted en borgerforening som fik stor betydning for byens udvikling og aktivitetsniveau.


Gadeparti i Gedsted med kroen som det centrale på billedet. (Foto: Gedsted Lokalhistoriske Forening). Klik her for helt foto!

Gedsted Andelsmejeri har gennem mange år været en betydelig aktør for byens opland. Mejeriet blev etableret i 1888 og har lige siden fremstillet mejeriprodukter. I 1997 overtog Thise Mejeri produktionen og i den forbindelse blev produktionen på Gedsted Mejeri omlagt til udelukkende fremstilling af økologiske blåskimmeloste.


Getamas bygninger. (Foto: Gedsted Lokalhistoriske Forening). Klik her for helt foto!

En anden betydningsfuld erhvervsaktør for Gedsted, er den tidligere Gedsted Tang- og Madradsfabrik, Getama Danmark A/S. Den blev grundlagt i 1899 til produktion af tangmadrasser. Møbelproduktionen blev påbegyndt i 1910, og i 1949 indledte Getama et samarbejde med den internationalt kendte danske møbeldesigner Hans J. Wegner (1914-2007). Der produceres stadig designmøbler på Getama.



Gedsted Kirke
Gedsted kirke blev opført i 1100-tallet.


Klik her for helt foto!

Den oprindelige kirke blev opført i romansk stil og bestod af kirkeskib og kor. Våbenhus, sideskibe og tårn blev tilføjet i løbet af 1300-1400-tallet i gotisk stil.


Klik her for helt foto!

Gedsted kirke var en af de første landsbykirker i landet med et klokkespil. Klokkespillet sad tidligere på Sorgenfri Slot og blev skænket til Gedsted kirke i 1922. Giveren af klokkespillet var Theodora Cronemann, der var forelsket i apoterer Sten Stensen Topp fra Farsø. Apotekeren døde under et besøg i Gedsted og blev begravet på kirkegården. Theodora ønskede at sætte et minde over sin elskede, og skænkede i den forbindelse klokkespillet til kirken. Installationen af klokkespillet betød, at kirketårnet måtte forhøjes. Theodora Cronemann blev selv stedt til hvile på Gedsted kirkegård i 1948.


Klik her for helt foto!


Lystanlæg
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var det meget almindeligt at etablere større eller mindre lystanlæg i bysamfundene. Tilsvarende gjorde sig gældende for Gedsted. Man ønskede at etablere et folkeligt sted, hvor borgere kunne mødes i fritiden og hvor der kunne afholdes større forsamlinger og møder.


Gedsted Lystanlæg. (Foto: Gedsted Lokalhistoriske Forening). Klik her for helt foto!

I 1922 opkøbte Borgerforeningen tre tdr. land jord med det formål at etablere et lystanlæg i byen. Anlægget blev udformet med inspiration fra engelske lysthaver, og fik et korsformet grusbelagt stisystem med et springvand i midten.


Legepladsen i lystanlægget. Klik her for helt foto!

Byens lystanlæg har gennem tiden ændret karakter, og fremstår nu i højere grad som en natur- og aktivitetspark.


Grundlovssten i Gedsted Lystanlæg sat i forbindelse med 100 året for Danmarks Grundlov i 1949. Klik her for helt foto!


Gedsted Hallen
I slutningen af 1950erne opstod ønsket om en idrætshal i Gedsted. I 1960 blev byggeriet påbegyndt i byens lystanlæg. Hallen blev rejst af frivillig arbejdskraft og finansieret først og fremmest af donationer. Den 4. oktober 1962 blev idrætshallen taget i brug. Gedsted Hallen blev flittigt benyttet af de lokale foreninger, og udenfor normal åbningstid kunne udefrakommende booke sig ind. Det fortælles blandt andet, at et håndboldhold fra Viborg egnen kom og trænede efter klokken 22.


Gedsted Hallen, som den ser ud i 2015. Klik her for helt foto!


Gedsteds omegn
Gedsted by ligger smukt placeret ved Louns Bredning. Det er et yndet sejlladsområde og området huser et rigt fugleliv. Syd for byen findes to sommerhusområder, Holmmark og Hverrehus. Nordvest for Gedsted løber Lerkenfeldt Å ud i Limfjorden. Åen har navn efter den nærliggende herregård Lerkenfeldt. De skønne bakker vest for byen kaldes Paradiset, hvor der er mulighed for en god travetur med en storslået udsigt over bredningen og landskabet i øvrigt. På Louns halvøen ligger den sidste stråtækte herregård, Hessel, der er indrettet som landbrugsmuseum.


Åparti ved Gedsted. (Foto: Gedsted Lokalhistoriske Forening). Klik her for helt foto!


Paradiset
Trampestier er spor i landskabet, der kan give besøgende adgang til ellers ufremkommelige områder. Trampestien og Paradisstien er dele af projektet, "Spor i landskabet".
Hvor det skønne areal ved Louns Bredning har fået navnet Paradiset vides ikke med sikkerhed. Området udgøres af et skov- og engareal, der er udlagt som et smukt og oplevelsesrigt naturområde. To afmærkede ruter, et gult på 2,5 km, og et blåt på 7 km sørger for, at besøgende kan komme rundt i området. Det er muligt at forlænge ruterne ved at bevæge sig ud på de ikke-afmærkede stier. Sporene starter fra rastepladsen ved Løgstør/Viborgvejen, og er en del af et gammelt vejsystem mod Viborg, den ca. 300 km lange hærvej/oksevej der førte sydover. Der er tydelige spor i landskabet efter datidens oksedrift. Når ét spor var mudret og opkørt, lavede man et nyt ved siden af det gamle. Vejen førte ned mod Gedstedbro, som fungerede som et vadested over Lerkenfeldt Å.

Ned mod Louns Bredning findes en eng der er hævet stenalderhavbund. Jorden er næringsrig og anvendes delvist til kreaturafgræsning. På toppen af landskabet er der en imponerende udsigt over Louns Bredning og ud mod Louns Halvø, Salling og Lundø. Kigger man mod nord, kan man få øje på Gl. Ullits Kirke. Området har desuden et rigt dyreliv, hvoraf de mange vade- og andefugle især skal nævnes.

Paradisskoven er et mindre skovområde på ca. 3 hektar, der hovedsageligt består af bøgetræer. På toppen af skrænten kan man se resterne af de skyttegrave, som den tyske hær gravede i forbindelse med træning i at modstå invasion fra søsiden. Skrænten har desuden et fint udsigtspunkt med bord og bænk, hvorfra udsigten og eventuelt medbragt mad kan nydes.

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/haervejen/images
Publikation -Sporet ved Paradiset, Gedsted, Spor i landskabet, 02/2010
http://gedsted.vesthimmerland.dk/natur/naturen/paradiset

Kilder
"Årsskrift 1991", Lokalhistorisk Arkiv Aalestrup, 1991, s. 59-66
"Velkommen til Gedsted - en by i Vesthimmerlands kommune", pjece
"Gedsted Andelsmejeri fejrer 40-Aars Jubilæum", Viborg Stifts Folkeblad, d. 19. sept. 1923
"Mejeriets historie",
http://thise.eu/omos/mejeriets_historie.asp 
Publikation, " Gedsted Kirke", Gedsted menighedsråd, feb., 2000
http://www.danskekonger.dk/kongerne/christian-5
http://runeberg.org/trap/3-4/0705.html
Trap Danmark, 5. udgave, bind 17, s. 271-272
http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/haervejen/images
Publikation -Sporet ved Paradiset, Gedsted, Spor i landskabet, 02/2010
http://gedsted.vesthimmerland.dk/natur/naturen/paradiset
 


I samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Vesthimmerlands Museum, borgerforeninger og lokale borgere er der udarbejdet en vandrerute på 32 km. Undervejs på ruten er der rig mulighed for oplevelser med den smukke natur og spændende kulturarv, som findes på halvøen Lovns og i de tilstødende byer.
Klik her for folder - og kort - over ruten.


Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html