Jægers Toft

  retur

Navnet burde egentlig staves "Jegers Toft", da gaden er opkaldt efter Christian Jeger.


Løgstør, ca. 1800. Klik her for helt billede!

Jeger havde en mark/toft lige uden for byens vest grænse, og man kom derud gennem en åbning i diget, som blev kaldt Trangeled. Det var den vestre bom i det gamle by dige, der gik fra skrænten og ud mod vandet, der hvor sygehuset oprindeligt lå - nu Fischershave.

Livet var tilsyneladende ikke altid let for Jeger, hvilket et uddrag fra en ansøgning til Kong Christian 7., dateret 11. december 1772, giver udtryk for: "Jeg har den Lykke at være født i samme Moment som Deres Majestæt, men endog har den Naade at kalde Deres Majestæt min allernådigste Fadder. ?Jeg er ulyksalig, forladt, forgældet og brødløs". Christian Jeger ansøgte ved denne lejlighed kongen om at få toldkontrollørtjenesten i Aalborg, som givetvis har været mere indbringende end hans daværende stilling.

Christian Jeger deltog i 1789 i en digtkonkurrence, som var udskrevet af "Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse". Sekretæren professor, Jacob Baden, havde indrykket flere annoncer i Berlingske i 1789, hvor selskabet udlovede en præmie på 1000 rigsdaler for bedste episke digt. Hvad, Jeger sendte ind, er tilsyneladende ikke bevaret, men to følgebreve er kendt. Jeger fik imidlertid aldrig noget svar på sine breve, så han blev ikke den store "Poet udi Løgstøer", men navnet overlever i Jægers Toft.

11. juli 1800 fik Christian Jeger kongeligt "bevis" på, at hans lig måtte "nedsættes 7 alen dybt i en høj, Poul Kræmmer kaldet, beliggende i den ham "udskiftede" jordlod på Løgstør Vestermark, dog at kirken og dens betjente derved ikke afgår I deres rettigheder". Hvad dette nærmere betyder, er ikke helt klart. Fik Jeger lov til at blive begravet i uindviet jord? Og kan navnet Jægers Toft også referere til Jegers begravelse på dette sted?

Christian Jegers søn blev også toldbetjent, mens sønnesønnen, der blev født i 1848, og ligeledes hed Christian Jeger, blev avlsbruger og levede helt op i 1900-tallet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn.
Læs mere

Kilder:
Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør og Omegn


Gadeskilteprojektet er et samarbejde mellem de lokalhistoriske arkiver i de fire byer,
Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Kommune, der finansierer og er tovholder på
formidlingsprojektet.



Tilmeld nyhedsbrev

Tilmelding af nyhedsbrev

Nyhedsbrevet fra Vesthimmerlands Museum er museets digitale informationstilbud og udsendes en gang om måneden. Det fortæller om museets og arkivets arbejdsmark og bringer nyheder med informationer om aktuelle aktiviteter og arrangementer.








Afmeld
Tak for din tilmelding - Du vil nu modtage vores nyhedsbreve.
Du er nu frameldt vores nyhedsbreve, og vil derfor ikke modtage flere.
Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html