Himmerlandsgade

  retur

Himmerlandsgade var oprindeligt en snoet, støvet landevej, som kom fra Hobro og gik videre mod Løgstør. Før 1870 var der nærmest ingen bebyggelse, hvor Aars ligger i dag. Fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole var alt, hvad der fandtes i landsbyen. Men i tiden omkring 1870 begyndte forandringerne at sætte ind. Hovedvejen gennem byen omdrejningspunkt for byens udvikling, og allerede 1885 havde 13 næringsdrivende slået sig ned i Aars: Fire snedkere, to smede, to købmænd, en manufakturhandler, en skrædder, en skomagermester, en kvindelig bager og en væverske.


FDF optog med FDF orkester i spidsen på Himmerlandsgade ved Kirketorvet. Billedet er fra midten af 1930'erne. Klik her for helt foto!

I 1893 blev den lille landsby til stationsby, da Hobro-Løgstør banen forbandt Vesthimmerland med den østjyske Længdebane og landets hurtigtvoksende industribyer. Nye bygninger for handlende og håndværkere, der valgte at bosætte sig i den blomstrende stationsby Aars, skød hurtigt op langs Himmerlandsgaden og lukkede hullerne mellem enkelte bygninger. De handlende byggede ofte huse i to etager, hvor forretningen var i stueplan og privaten var på første sal. Håndværkerne havde ofte værksteder i baggårdene og udstillingslokaler ud mod Himmerlandsgade.

I løbet af 1910'erne og 1920'erne begyndte de første tre etagers huse at dukke op. Isenkræmmer C.C. Christensen byggede i 1911 ovenpå sin ejendom, Himmerlandsgade 69, til tre etager. I 1927 stod det prægtige byggeri på Himmerlandsgade 73 færdigt. I stueplan var der bageri og konditori samtidig med at der var flere udlejningslokaler, som blandt andet kom til at huse trikotage og Aars Avis. På de øvrige etager var der privatbolig og udlejningslejligheder.


Himmerlandsgade fotograferet i starten af 1950'erne, hvor flere af byens tre-etagers bygninger ses. Klik her for helt foto!

Himmerlandsgade har med tiden udviklet sig til hovedstrøg og indkøbsgade, som vi kender den i dag. Bebyggelsen har ændret karakter og rummer i dag også arkitektur fra de seneste årtier foruden flere betydningsfulde kunstværker i det offentlige rum.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lokalhistorisk Arkiv, Aars
Læs mere

Kilder:
Lokalhistorisk Arkiv, Aars


Gadeskilteprojektet er et samarbejde mellem de lokalhistoriske arkiver i de fire byer,
Vesthimmerlands Museum og Vesthimmerlands Kommune, der finansierer og er tovholder på
formidlingsprojektet.



Tilmeld nyhedsbrev

Tilmelding af nyhedsbrev

Nyhedsbrevet fra Vesthimmerlands Museum er museets digitale informationstilbud og udsendes en gang om måneden. Det fortæller om museets og arkivets arbejdsmark og bringer nyheder med informationer om aktuelle aktiviteter og arrangementer.








Afmeld
Tak for din tilmelding - Du vil nu modtage vores nyhedsbreve.
Du er nu frameldt vores nyhedsbreve, og vil derfor ikke modtage flere.
Vesthimmerlands Museum anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html